ROBOTTER MINDSKER ARMERING I BETON

I sommeren 2017 fik Contiga installeret en netarmeringsrobot på fabrikken i Tinglev. Robotten var blevet bestilt året forinden i Italien, og den er ikke en hyldevare, understreger administrerende direktør Karsten Rewitz fra Contiga. Robotten er specifikt tilpasset virksomhedens behov.

Contiga fremstiller præfabrikerede betonelementer, og her består en stor del af armeringen af to stålnet per element. Der ligger populært sagt et net i toppen og et net i bunden af hvert element.

– Inden vi fik vores netarmeringsrobot, indkøbte vi forsvejsede net til produktionen. De passede selvsagt aldrig til de specifikke elementer, som vi producerer. Det betød, at vi både overarmerede vores betonelementer, og samtidig stod vi med en stor skrotbunke af stål, når vi var færdige. 20 til 30 procent blev smidt direkte i skrotcontaineren, husker Karsten Rewitz.

Hvis et forsvejset net var for langt, blev der klippet af, ligesom der blev klippet ud til døre og vinduer. Hvis der skulle bruges to net i forlængelse af hinanden, krævede det 40 cm overlap, og når det øverste og det nederste net i et betonelement skulle bindes sammen, foregik det med løse stålstænger. Dette overforbrug og spild af stål er nu fortid hos Contiga.

INDFRIEDE FORVENTNINGER

I over 95 procent af tilfældene kan Contigas robot fremstille armeringsnet, der passer 100 procent til det specifikke betonelement. Det betyder, at det er slut med tilklipning for geometri og udsparing.

– Nu bruger vi kun det stål der skal til for at armere betonen. Hverken mere eller mindre. Det giver os en besparelse på op til 25 procent af armeringen, og skrotbunken af afklippet stål er helt væk. Men det er ikke kun forbruget af stål, som vi har reduceret med robotten. Vi har også realiseret en personalebesparelse, da det manuelle arbejde med tilpasning af armeringsnet leveret i standardstørrelser er forsvundet, siger Karsten Rewitz.

Han peger på, at netarmeringsrobotten på flere planer er en driftsøkonomisk fordel for Contiga. Virksomhedens kunder betaler for de kilo stål, der er anvendt i de betonelementer, som de køber – og den vægt er nu bragt ned.

– Vi har naturligvis en udgift til indkøb af netarmeringsrobotten, som vi skal have afskrevet og forrentet. Men det ændrer ikke ved, at robotten også er en økonomisk fordel for vores kunder, siger Karsten Rewitz.

300 NET PR. DAG

Netarmeringsrobotten hos Contiga i Tinglev producerer 300 net om dagen. Det sker i toholdsskift. Armeringsnettenes design kommer direkte fra et 3D-tegneprogram og indlæses automatisk i produktionsanlægget. Inden da er ingeniørernes statiske beregninger lagt ind i programmet.

– Det hele foregår i henhold til den produktionsplan, som vi har lagt. Netarmeringsrobotten svejser nettene i den rækkefølge, som der er brug for dem, og når de er færdige, bliver de kørt direkte ind i produktionen. Her sker udstøbningen med beton, forklarer Karsten Rewitz.

Han anslår, at der i dag står fem-seks netarmeringsrobotter rundt omkring på de danske betonvarefabrikker, blandt andet. er der en hos DS Elcobyg i Hobro.

PÅ ALLE FRONTER

Ved siden af betonen er brugen af stålarmering en væsentlig bidragyder til betonbranchens udfordringer med CO2-udledning.

– Derfor er det af stor vigtighed, at vi får reduceret mængden af armering i vores elementer. Her er netarmeringsrobotten et godt værktøj, men det stopper ikke med den, understreger Karsten Rewitz.

– I fremtiden kommer vi blandt andet til at kigge på de normer, der i mange tilfælde foreskriver en langt større belastning af et byggeri, end der reelt er tale om, hvilket resulterer i en overarmering. Det kan for eksempel være et dæk i et parkeringshus, hvor der kun holder biler af en vis vægt. Den slags individuelle hensyn kommer vi til at tage i fremtiden, når vi projekterer, siger Karsten Rewitz.