Kan norsk standard (gen)bruges i Danmark?

Der er mange barrierer i dag for genbrug af betonelementer fra eksisterende byggeri i nyt byggeri. En af de barrierer er manglende standarder for test og dokumentation af betonelementernes egenskaber, f.eks. bæreevne og holdbarhed.

I Norge udgav man i 2022 en standard for test og dokumentation af genbrugte huldæk. I et nyligt afsluttet projekt har en række projektpartnere, med Teknologisk Institut som projektleder, forsøgt at afdække, om den norske standard egner sig til implementering i Danmark.

Nationale krav kræver ekspertinddragelse

Den norske standard, NS 3682, har med god grund skabt en masse opmærksomhed og spørgsmål blandt byggebranchens aktører i Danmark, og derfor besluttede projektpartnerne at søge WE BUILD DENMARK om midler til at undersøge, om standarden også kan bruges i Danmark.

Selv om en stor del af vores lovgivning i dag bygger på fælles EU-lovgivning, så bliver der stadig stillet nationale krav til byggeriet, som man også er nødt til at tage højde for, når man vurderer standarder fra andre EU-lande. Derfor har projektet samlet en række eksperter inden for netop de her emner.

Ikke helt så simpelt 

Det kan lyde simpelt at vurdere en standard samt sammenligne en standard fra Norge med krav i Danmark, men det kræver mere, end man måske lige tror.

Standarder og lovgivning bygger i høj grad på erfaringer, og derfor kan det være udfordrende at udarbejde og vurdere standarder for produkter, hvor mængden af erfaring er lav. Det er ikke nok blot at definere nogle nye prøvningsmetoder. Man er nødt til at se på produktet i sin helhed. Man kan overordnet sige, at en produktstandard skal være med til at sikre, at de produkter som bliver solgt, faktisk har de egenskaber, som producenten oplyser og at egenskaberne kan sammenlignes med egenskaber for produkter fra andre producenter.

Det sikrer man bl.a. ved at stille en lang række krav – ikke kun til prøvning, men også til udstyr, nødvendige kompetencer og den generelle kvalitetsstyring. Også selve prøvningsdelen er omfattende, måske også mere omfattende end de fleste går og tror.

Prøvningsdelen kræver både en beskrivelse af prøvningsudtagelse, hvordan det sikres, at prøven er repræsentativ, krav til prøveemnet, metoder til oparbejdning eller tilretning af prøven, antallet af nødvendige prøver, selve prøvningsmetoden, databehandling og definition af eventuelle krav.

Vil man f.eks. teste betonens trykstyrke i dag, så stiller man også krav til prøveemnets format. Ændrer man i formatet, så vil man faktisk få en anden trykstyrke. Derfor er det vigtigt, at man overvejer alle de parametre, som kan have betydning for resultatet. Ellers ender man med, at det ikke er muligt at sammenligne egenskaber, som er testes af forskellige aktører, og det er et problem.

Ikke en copy/paste

Selv om ønskescenariet var, at det var muligt at implementere den norske standard direkte i Danmark, så vurderes dette ikke at være muligt.

Med udgangspunkt i den norske standard er projektet kommet frem til nogle indledende anbefalinger til prøvningsmetoder, krav til egenskaber samt krav til kvalitetsstyring. Det har været rigtig godt at tage udgangspunkt i den norske standard, og projektet har taget mange gode overvejelser fra den med videre, men der er også foreslået rettelser og tilføjelser.

Og arbejdet er ikke slut endnu. For med udgangspunkt i resultaterne fra spireprojektet fortsætter arbejdet med udbygning og finjustering af anbefalingerne samt fastlæggelsen af stikprøveplaner.

Et af formålene med spireprojekterne er netop at afdække, om der er potentiale for at arbejde videre med et emne. Det er der her, og derfor fortsætter arbejdet i et andet projekt, hvilket vil bidrage til at sikre, at forslagene er både velovervejet og præcise.

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Katja Udbye Christensen, kudc@teknologisk.dk