Reviderede Vejregler muliggør reduceret cementforbrug

Baggrund

Det har altid været en god ide at spare, men med cement er det lidt specielt. Et øget forbrug af cement kan i nogle situationer løse andre problemer som at gøre betonen mere udstøbelig og pumpbar eller korrigere for en dårlig kornkurve på tilslaget.

Derfor er det ikke altid enkelt at spare på cementen. Men som følge af de stadig større ønsker og krav fra samfundet om at reducere CO₂-emissionen fra blandt andet beton ved anlægsprojekter, bliver  bedre muligheder for at spare på cement efterlyst af entreprenører og betonproducenter.

At spare cementen kan de vel bare gøre, tænker nogen. Men dem, der stiller krav til beton, skal også muliggøre besparelserne. Standarder og beskrivelser må ikke indeholde unødvendige krav, der reelt set tvinger de udførende til at bruge for meget cement.

Vejregelgruppen (VRG) for Bygværker, der opstiller regler for især Vejdirektoratets og Banedanmarks brug af beton i de såkaldte AAB’er (Almindelig arbejdsbeskrivelse) har derfor gennemført et ’Cement Spare Projekt’. Projektet har ændret og fjernet en del regler i AAB for Beton, som tidligere har gjort det svært for de udførende at spare på cementen.

Der er også indført enkelte nye regler, der fremmer incitamentet til cementbesparelser.

Arbejdet i projektets arbejdsgruppe er senere bekræftet af selve VRG, Bygværker, hvor en bred kreds af brancherepræsentanter deltager under ledelse af Lene Højris Jensen, Vejdirektoratet.

Resultatet af projektet består af to dele:

• Den ene del består i konkrete ændringer i Vejreglen: Arbejdsbeskrivelse for betonbro – beton – AAB/SAB - P, udbud og kontrahering, forventes publiceret april 2025
• Den anden del består af et oversigtsdokument vedrørende ’Potentiale for cementbesparelser på større anlægsprojekter, hvor der indgår et stort betonvolumen’, december 2024

Den sidste del skal ses i relation til, at AAB-Beton som udgangspunkt anvendes for almindelige broer over vej og bane. Det er store og betydningsfulde bygværker, men mindre end for eksempel Vejlefjordbroen og Guldborgsundtunnelen som eksempler på tidligere store projekter.

Dokumentet beskriver, hvordan man på store projekter kan spare på cementen ved for eksempel at lave en særlig vurdering af miljøpåvirkningerne af betonen.

Besparelsesmuligheder

Nedenfor er gennemgået de vigtigste muligheder for at spare på cement, der er indarbejdet i AAB Beton.

Miljøklasse EA reduceres

De altafgørende krav til beton drejer sig om betonens modstandskraft mod det omgivende miljø (salt, frost med videre) som beskrives med de såkaldte eksponeringsklasser.

Jo skrappere miljø (for eksempel mere salt, mere sulfat og mere frost) jo lavere vand/cement-forhold og dermed også et højere cementforbrug i praksis.

I Cement Spare Projektet evalueres det, at kantbjælker på broer ikke behøver at være i den gamle miljøklasse EA (eksponeringsklasse XD2, XD3 og XF4). Det kan betyde store cementbesparelser, fordi det ofte har været praksis, at hele brodækket for nemheds skyld udføres i beton i miljøklasse EA, selvom kravet egentlig kun gjaldt kantbjælkerne.

Det kan dog overvejes fortsat at udføre kantbjælkerne med dæklag og revnevidder svarende til klasse EA.

Genindførelse af miljøklasse M

Tilsvarende bliver det tilladt at udføre visse konstruktionsdele – for eksempel fundamenter, pæle og støttemure – i miljøklasse M (eksponeringsklasse XC2, XC3, XC4, XA1 samt XF1 i tilfælde af frostpåvirkning), hvis det ved prøvning eftervises, at der ikke er skadelige mængder af chlorider eller sulfater i jorden.

Her kan det også overvejes fortsat at anvende dæklag og revnevidder svarende til klasse A.

Flyveaskecement er cement

For betoner med flyveaskecement – som for eksempel Aalborg Solid – er det nu tilladt, at hele mængden af flyveaskecement indregnes i cementmængden som cement. Tidligere skulle flyveaskemængden i cementen regnes som flyveaske med en aktivitetsfaktor på 0,5.

Maksimalt vandindhold

For at begrænse mængden af cement til det nødvendige bliver der indført et krav om et maksimalt vandindhold.

Kravet afhænger af stenstørrelsen, og er for D_max større end 22 mm sat til 165 kg/m³. Med et max vand/cement-forhold på 0,45 svarer det til et cementindhold på 165/0,45 = 367 kg/m³. Cementindholdet kan godt vælges højere, men det er ikke muligt at øge bearbejdeligheden ved at tilsætte mere vand (og mere cement for at overholde kravet til vand/cement-forholdet.)

Det er vurderet, at et maksimalt vandindhold af den krævede størrelsesorden ikke skaber vanskeligheder for betonproducenterne. På Storebælt opstod sådanne problemer, dog med et lavere maksimalt vandindhold på 135 eller 140 kg/m³ afhængigt af miljøklassen.

Stentype ikke nødvendigvis knust granit

I mange projekter er knust granit rutinemæssigt valgt som stentype, men knust granit kræver et højere cementindhold i betonen for at den eksempelvis kan pumpes.

Det er nu anført i vejledningen til AAB-Beton, at knust granit ikke bør foreskrives som den eneste mulighed. Dermed er søsten også tilladt, og det er i dag muligt at købe (runde) søsten i klasse A.

Større sten

Cementindholdet øges alt andet lige, hvis der vælges en mindre stenstørrelse. Derfor er det nu et krav, at den største sten ikke bør være mindre end 22 mm. 16 mm er dog tilladt for lokale områder med meget høj armeringsdensitet – eksempelvis i forankringszoner for spændt armering.

Det er heller ikke tilladt at reducere stenstørrelsen af hensyn til pumpning af betonen. Ofte er pumper i dag bemandet med kun én pumpefører, som ikke kan håndtere store dimensioner af pumperør og -slanger alene. Det har i praksis tvunget stenstørrelsen ned og cementindholdet op.

I stedet for skal entreprenøren sikre, at pumpens størrelse, pumperør og pumpeslanger har dimensioner, der er tilpasset den aktuelle beton. Samtidig skal de sikre, at der er tilstrækkeligt mandskab til at håndtere pumperør og -slanger - også under eventuelt nedbrud. Entreprenøren skal altså hjælpe pumpeføreren.