COBOD står bag verdens største 3D-printede bygning og har i løbet af få år formået at sætte sig på 40% af det globale marked. Bag opfindelsen af den fænomenale printer står seks robotnørder, som så fordelene ved 3D teknologien tidligt og besluttede sig for at erobre byggebranchen.
”3D print ændrer spillereglerne for produktionen af en lang række varer, fordi du kan printe dit produkt uden en masse komponenter, underleverandører og mennesker. Vi eksperimenterede med både medicinske implantater og smykker, før vi besluttede os for at udvikle en printer, som kunne printe bygninger i beton,” siger stifter og direktør i COBOD Henrik Lund-Nielsen.
Efter et par års test og udvikling var COBOD klar med deres første 3D byggeprinter i 2017. Der gik ikke længe, før Peri, Holcim, Cemex Ventures og General Electric meldte sig på banen som medejere. For et firma som General Electric var det især muligheden for at kunne printe egne beton vindmølletårne, der trak, mens forskallingsvirksomheden Peri ønskede at have et ben inde i konkurrentens lejr.
”Når du 3D printer en bygning, behøver du jo ikke forskalling. Formgivningen bliver mere fri, fordi du kan printe alle mulige organiske former. Samtidig er det ultra præcist og meget hurtigt at bygge med, så det er en helt anden proces end at støbe med forskalling,” siger Henrik Lund-Nielsen.
3D print er specielt god til lagerbygninger, datacentre, vindmølletårne og vandtanke. Jo tættere på et råhus eller en rå beton struktur det er, jo bedre passer teknologien på det nuværende stadie. Udviklingen går dog hastigt fremad, så kompleksiteten i opgaverne vokser måned for måned. COBOD samarbejder også med Rambøll om at udvikle nye og bedre byggemetoder til vindmølletårne og vandtanke:
”Hvis du har en vandtank, der er 10 meter høj, så er trykket størst nede i bunden og mindst i toppen. Når du støber in situ med forskalling, er du nødt til at arbejde med den samme tykkelse i hele vejen, så hele tanken bliver dimensioneret til det største tryk. Vores printer kan støbe vandbeholderen lag for lag og reducere vægtykkelsen i takt med, at trykket aftager på konstruktionen. Det sparer materialer og CO2,” siger Henrik Lund-Nielsen.
I dag bliver betonen for det meste blandet på byggepladsen, men på sigt kunne det være godt at få betonen leveret med lastbil til pladsen. Derfor har COBOD meldt sig ind i Fabriksbetonforeningen for at blive klogere på branchen og få nye samarbejdspartnere:
”Vi er ikke betonfolk. Vi er robotfolk, så vi har brug for netværk, samarbejdspartnere og indsigt i fabriksbeton. Vi glæder os til at blive klogere på de problemstillinger, branchen kæmper med – ikke mindst i forhold til CO2,” slutter Henrik Lund-Nielsen.