Bag om betonen på Nationalparkcenter Thy

Nationalparkcenter Thy er opført i rå, stedstøbt beton, og netop ”klit-integrationen” med et stort jordtryk og det barske vesterhavsmiljø gjorde ifølge LB Consult og HMC Byg og Anlæg, henholdsvis rådgiver og betonentreprenør på besøgscentreet, beton til eneste mulige materialevalg.

LB Consult var – sammen med arkitektvirksomheden LOOP Architects - med helt fra start i både prækvalifikation, konkurrence og valg af byggesystemet med betonkonstruktioner, fortæller Charlotte L. T. Jakobsen, som var konstruktionsingeniør på projektet.

”Der var hurtigt enighed mellem os og LOOP Architects om, at det rigtige valg til sådan en type byggeri ville være betonkonstruktioner. Beton harmonerede rigtig godt med arkitektens ønsker til bygningens udseende, men var også det oplagte valg af konstruktive hensyn på grund af det hårde klima og indbygning af bygningen i klitten i Thy.”

Charlotte L. T. Jakobsen understreger, at parterne hele vejen gennem projektet var meget tro overfor den grundlæggende idé, og at det færdige projekt derfor blev stort set identisk med konkurrenceforslaget.

”Samarbejdet mellem os og arkitekterne var spændende og konstruktivt. Der skulle både tages hensyn til det ønskede udseende, men også til de specielle konstruktive forhold, hvilket lykkes rigtig fint med valget af synlige betonkonstruktioner.” 

HØJE, SYNLIGE STØBNINGER

Støbningerne på besøgscentret var store, især i højden, og det gav nogle udfordringer.

”På støbningen af de lodrette, høje elementer spiller flere aspekter ind i forhold til at få betonen vibreret og fyldt korrekt ud i hele støbeformen. Og arbejdet blev ikke nemmere af, at betonen jo skulle være synlig, og at der derfor var krav til betonens udseende,” påpeger hun.

Det var især de høje, slanke vægge på op til otte meter, som gav en yderligere kompleksitet til støbningen, forklarer Mathias Madsen, afdelingsleder i HMC Byg og Anlæg og projektleder på entreprenørdelen.

”Det er simpelthen sværere at anbringe betonen i en homogen masse, når der er to gange armering i en smal væg. Herudover krævede støbearbejdet lidt ekstra planlægning, fordi der skulle støbes en hel væg at starte ud fra for at kunne gå videre med den næste. Man skal starte fra den rigtige ende af for at få det pæneste støbearbejde uden støbeskel.”

KONUSHULLER VAR KARDINALPUNKT

På grund af den rå, synlige beton var det også et kardinalpunkt for arkitekten, at konushullerne skulle sidde bestemte steder. Det krævede ekstra planlægning fra entreprenørens side og samarbejde med arkitekten.

”Konushullerne skulle stemmes af, inden vi støbte, så det havde vi et tæt samarbejde med LOOP Architects om. Vi kommunikerede løbende om placering af indstøbningsdelene, hvor der skulle være stik, hvor der skulle være en skrå overgang, hvor der ikke skulle være konushul og så videre,” lyder det fra Mathias Madsen, der derfor fik udarbejdet tegninger for hver vægstøbning med konushullerne, støbeskel og installationer.”

INSTALLATIONER OG SAND

Men det var indstøbning af el-dåser og rør til elkabler i betonvæggene, som gav de største udfordringer. Primært fordi det er svært at gøre om, når betonen først er støbt og hærdet, og reparationer på betonen vil kunne ses.

”Forberedelsen af installationer i væggene uden at ødelægge noget under forskalling og støbeprocessen krævede stor omhu. Du skal sikre, at stikdåsen sidder helt i lod og helt fast, inden du går i gang, og undervejs mens du støber. Beton er jo tungt, så der kan også ske noget under støbningen, og du skal være sikker på, at betonen er pæn, for du kan ikke reparere på den bagefter. Du skal hele tiden have øje på, hvordan betonen ser ud og arter sig og samtidig lave den nødvendige modtagekontrol,” forklarer Mathias Madsen og indrømmer, at der måtte kasseres et par enkelte støbninger under opførelsen, men at ”det ellers generelt set gik meget tilfredsstillende”.

Herudover gjorde sandmængderne arbejdsdagen ekstra lang og støbearbejdet ekstra tidskrævende.

”Vi startede dagen med at grave sand væk i to timer. Først derefter kunne vi påbegynde støbearbejdet,” griner projektlederen.

”Nogle dage var sandfygningen stå stor, at forskallingerne sandede til i fundamenterne, inden de nåede at få betonen fyldt i. Men altså… det var jo ikke så overraskende, for sådan er vilkårene på en byggeplads ved Vesterhavet.”