Jeg elsker energien i fabriksbetonbranchen, og efter 30 år er det stadig berusende, når vi har rigtigt travlt, og maskiner og mennesker smelter sammen som en levende og dynamisk organisme.
Men som branche risikerer vi at blive irrelevante i fremtidens byggeri. For vi har tre truende udfordringer: demografien i vores branche og generelt i Danmark, den tiltagende opfattelse af beton som et illegitimt byggemateriale i en bæredygtig fremtid, og den forestående altomfattende digitalisering af
en analog byggebranche. Den positive vinkel er, at vores branche er stærk og entreprenant, og vi har derfor evnen til at omstille og løse udfordringerne.
Det er op til os selv, men verden venter ikke på os.
REKRUTTERING SOM KONKURRENCEPARAMETER
+20 procent af vores medarbejdere kan gå på efterløn eller pension i dag, og rekruttering af chauffører og produktionspersonale bliver stadigt vanskeligere.
Traditionelt har vi som branche hyret og fyret ved opgang og nedgang, og vi har generelt ikke tænkt langsigtet, på elever, efteruddannelse og på markedsføring af branchen. Det betaler vi prisen for nu.
Forudsætningen for at løse rekrutteringsudfordringen er, at vi anerkender, at vi har en udfordring. Jeg foreslår, at vi tager initiativer som fabriksbetonbranche for at fastholde, tiltrække og udvikle vores medarbejdere.
BÆREDYGTIGHED SOM KONKURRENCEPARAMETER
I Danmark har hele betonbranchen fortsat en bred opbakning politisk og folkeligt, fordi vi har været offensive og som branche afgivet et løfte om at
reducere CO2-aftrykket med 50 procent fra 2019 til 2030. Det er et mål, vi skal og vil realisere som branche for at fastholde legitimiteten af vores produkter.
I EU er der konkrete forslag om at udfase mineralske byggematerialer totalt. Det går næppe så galt på den korte bane, men jeg forudser, at det om et til tre år vil være illegitimt som virksomhed at udlede mere CO2 og forbruge flere jomfruelige råstoffer end nødvendigt. Betonbranchen diskuterer pt., om markedet vil betale en merpris for mere miljøvenlige produkter. I min optik er det en irrelevant diskussion, for det nye normal bliver, at man kun tilbyder miljøvenlige produkter.
Af samme grund forventer jeg, at hele betonbranchen på få år vil udfase de nuværende produkter og fremover kun tilbyde et mere miljøvenligt produkt. Andre materialebrancher og aktører i byggebranchen vil gøre det samme. Dermed bliver et mere miljøvenligt byggeri et konkurrenceparameter. Man vil ikke kun diskutere CO2, men også emissionsfrie byer, cirkularitet og rene materialer vil være i spil, samt helt nye emner som åbenhed og inklusion ud mod det omkringliggende samfund vil blive et tema. Betonbranchen kan forblive en del af løsningen. Det vil være den samlede indsats fra vores branche, der kommer til at gøre en politisk forskel, og her spiller fabriksbeton en afgørende rolle.
DIGITALISERING SOM KONKURRENCEPARAMETER
Hvad betyder digitalisering egentlig for byggebranchen? Virkeligheden er nok, at ingen kan svare på det spørgsmål, fordi byggebranchen generelt er langt fra at være digitaliseret.
En meget stor del af fabriksbetonproduktion og logistik er allerede digitaliseret. Vi kan i princippet køre vores fabrikker fjernstyret, hvis vi vil, men det er ikke alene det, der er interessant i forhold til digitalisering. Fokus er på de digitale løsninger, der skaber merværdi på tværs af værdikæden i byggeriet, f.eks. opsamling og deling af real time-data. Det forudsætter et samarbejde mellem aktører i byggebranchen, vi kan ikke gøre det alene i betonbranchen. Jeg forventer at en stærk digital integration med vores omverden om få år vil være det vigtigste konkurrenceparameter. Ikke alene for den enkelte virksomhed, men også for fabriksbetonbranchen som helhed. Derfor skal vi flytte investeringer og ressourcer i den retning.
RELEVANS I FREMTIDENS BYGGEBRANCHE
Hvis fabriksbetonbranchen tøver, bliver vores produkter irrelevante i fremtidens byggeri. En provokerende påstand, men jeg tror desværre, at det kan gå stærkt, hvis vi ikke kan skaffe medarbejdere, hvis beton bliver illegitimt at anvende pga. miljøbelastningen, og hvis vi ikke får en stærk digital integration med resten af byggebranchen.
For at skabe debat vil jeg provokerende sige, at vi driver fabriksbetonbranchen som i 1970’erne. Bevares, vi har lidt større biler, bedre tilsætningsstoffer, og vi spiller ikke længere kort på vinterdagene, men hvad er ellers forandret? Som branche generelt tænker vi kortsigtet, på leverancer en dag frem, og vi glemmer at investere en tilstrækkelig stor andel af vores overskud i produktivitet, i innovation af produkter, i services og positionering.
Som jeg skrev i indledningen, er fabriksbetonbranchen fantastisk entreprenant. Vi har altid en løsning.
Jeg foreslår, at vi som branche finder udfordringer, vi kan løse sammen. I bestyrelsen for Fabriksbetonforeningen vil vi fortsat debattere, hvad vi med fordel kan gøre sammen som branche. Så hermed en opfordring til, at medlemmerne kommer med input på disse sider i magasinet BETON – eller direkte til bestyrelsen.
Det er nye tider, men det er også spændende tider. Jeg har været med i 30 år, og det har aldrig været mere interessant at drive fabriksbetonvirksomhed, men vi skal huske: Verden venter ikke på os.