Denne artikel er skrevet af
En eksperimentel undersøgelse af forskydningsbæreevne i samlinger mellem letbeton og ordinær beton er netop afsluttet. Projektet, som fandt sted på Aarhus Universitet, havde til formål at undersøge mulighederne for mere nøjagtige målinger ifm. samlinger mellem væg og dæk.
Figur 1. Forsøgsopstillingen anvendt i projektet.
Figur 2. Foto fra forsøg lige efter dannelse af revne i fugen.
I betonelementbranchen har man tradition for fuldskalaforsøg, og undersøgelsen på Aarhus Universitet var dermed led i en forsøgsrække. Formålet var at udvide produktdokumentation, fortæller administrerende direktør i Leth Beton, Ole Leth.
Vi ønsker at udvide anvendelsesområderne for letklinkerbetonvægge og satte et forsøg i gang, der skulle simulere den kraftoverførsel, der er i kantstringeren mellem letklinkerbetonvægge og betonhuldækket, forklarer direktøren, som var med til at søsætte forsøget.
SÅDAN GJORDE MAN
I samlingen mellem letbetonen og den ordinære beton havde nogle af forsøgsemnerne indstøbt to strittere mellem letbetonen og den ordinære beton, mens der i andre forsøg var indstøbt tre strittere. I alt udførte man 14 forsøg, hvoraf seks var pilotforsøg.Efter rækken af pilotforsøg blev afstanden mellem last og fugesamling fikseret til en fast værdi, som var den størst mulige afstand mellem last og fugesamling, der ikke medførte et bøjningsbrud i letbetonelementet. Lars German Hagsten, ingeniørdocent ved Aarhus Universitet og vejleder på projektet, fortæller:
Formålet med forsøgene var dels at opnå en bedre viden om den mekaniske virkemåde af samlinger med letbeton påvirket til forskydning, dels at undersøge forskellen på forsøg med forskydning i samme plan og forsøg med samlinger mellem lodrette og vandrette elementer.
FORSKYDNINGSBRUD
I projektet betragtede man et forsøg som vellykket, når der kunne observeres et forskydningsbrud i fugesamlingen. Dette brud starter med dannelse af en revne i fugen, som vist på figur 2 efterfulgt af lodrette sætninger mellem ordinær beton og letbetonelementet. Samlingen udviser en vis sejhed, indtil strittere gennemlokker letbeton i den øvre halvdel af letbetonelementet og bæreevnen af samlingen er opbrugt (se figur 3).
Figur 3. Stritter i den ene side af fugesamlingen skaber gennemlokning i letbetonelementet.
I projektet konkluderede man, at den målte maksimale last i samlingen kun er moderat påvirket af antallet af strittere. Dog var forsøgene med to strittere markant mere reproducérbare end forsøgene med tre strittere. Derfor er konklusionen mest tydelig i forsøgsemnerne med to strittere. Man fremfører derfor, at forslaget af bæreevnen af fugesamlingen for to strittere kan sættes til en værdi af kraften på 45 kN. Dette svarer til en kraft på ca. 33 kN/m i fugesamlingen, hvilken kan indikere en mulighed for anvendelse af den type samling i høj konsekvensklasse, uden at der skal anvendes yderligere armering.
- Ved at have bedre viden om den mekaniske virkemåde kan modellen, der benyttes ved beregning, gøres mere præcis, forklarer Lars German Hagsten og påpeger, at dette betyder, at modellen bedre kan beskrive en konkret samling, hvorved antal og placering af strittere bedre kan målrettes den konkrete samling.
- Det kan både betyde, at samlingerne bliver enklere og billigere, men det giver også en bedre indsigt, som er bestemmende for, om letbeton kan anvendes i et givent tilfælde.
Samlet set bidrager forsøget ifølge Ole Leth med ny viden til anvendeligheden af produkterne.
- Vi får udvidet dokumentation og samtidig udviklet formler, der beregner samlingerne så præcist som muligt.
