Store Nørd i betonbranchen

Vi kender alle tv-programmerne med Store Nørd (og Lille Nørd), hvor naturvidenskabelige eksperimenter bliver udført for at demonstrere, at teorien holder vand – og gennem tests kan der sættes to streger under resultatet.

Betonbranchens egne "Store Nørder" har netop været samlet til et avanceret kursus i betonteknologi. Kurset følger taksonomitrin og kravene i anneks U i DS 206, og deltagerne har nu opnået et bevis på, at de kan anvende teorien i praksis.

For beton er langt fra bare beton; det er en kemisk proces, som kræver, at flere faktorer styres og balanceres for at skabe et kvalitetsprodukt med ønsket styrke og holdbarhed.

Essentiel viden og praktiske kompetencer

Sune Poulsen, laboratorietekniker fra Spæncom, er en af de betonnørder, der netop har gennemgået kurset i betonteknologi:

"Kurset Betonteknologi 2 har indeholdt essentiel viden om delmaterialer, proportionering af beton, holdbarhed samt frisk og hærdet betons egenskaber. Dette vidensniveau er afgørende for det kompetenceniveau, der ifølge betonstandarden kræves af eksempelvis dem, der arbejder med betonspecifikation," fortæller Sune Poulsen.

Selvom meget af kursusindholdet er kendt stof for betonelementproducenterne, er det værdifuldt at få repeteret teorierne og reflektere over emnerne på en ny måde.

Fremtidens ændrede krav og geometrisk optimering

Betonbranchen står over for nye udfordringer. Råvarernes kvalitet og egenskaber varierer i højere grad, og flere forskellige typer tilslag bruges i dag for at gøre betonen mere CO2-venlig. Det kan være flyveaske, genanvendt tilslag og kalcineret ler, som stiller højere krav til branchens vidensniveau. Disse variationer kræver hyppigere eksperimenter – præcis den type, Store Nørd ville elske – og i fabrikkernes praksis gennemføres flere ugentlige tests for at sikre høj kvalitet i de nye blandinger.

John Peter Messerschmidt Ekstrand fra Teknologisk Institut, som underviser på kurset Betonteknologi 2, har også sat fokus på disse udfordringer. Han nævner blandt andet undervisning i hærdeteknikker, da betonen bliver mere følsom over for udtørring og beskyttelsesperioden ved anvendelsen af nye, CO2-venlige blandinger. Han har også undervist i nedbrydningsmekanismer og miljøklasser, så der er fokus på, at betonen fortsat er robust mod miljøpåvirkninger.

Hvis man ser på miljøskader på beton, kan det skyldes manglende luft i betonen eller forkert placeret armering. John nævner derfor "geometrisk optimering" af betonelementer – hvor præcis placering af armeringen er afgørende for styrke og reduceret betondæklag samt tværsnit. Heldigvis har vi i dag klare retningslinjer for god praksis, som gør det muligt at eksperimentere og optimere betonen yderligere.

Ponte Progreso

Nogen kender måske til den in-situ-støbte mole i Mexico Ponte Progreso, som blev bygget i 1941 og tegnet af danske Christiani & Nielsen. Molen står så smukt i saltvandet. Så smukt, at man byggede endnu en mole lige ved siden af i 1969. Mole nummer to var dog ikke bygget til at skulle stå i saltvand og derfor smuldrede broen i en reaktion mellem armering og cement.

Heldigvis har vi standarder og basisbetonbeskrivelsen i Danmark, som sikrer os mod denne type skader. Sune Poulsen påpeger, at det er en styrke, at vi har standarder og nationalt valgte regler for anvendelsen af fx alternative bindemidler. I en årrække, hvor der gøres en stor indsats for primært at mindske brugen af de CO2-tunge cementklinker i betonen og indfører øget mængde af alternative bindemidler og filler, er det betryggende at vide, at der også fremadrettet kan forventes samme gode holdbarhed og styrke på betonen.

Betonteknologi 2

De danske betonfabrikker ligger spredt ud over hele landet, og det kan være udfordrende at afsætte to-tre hele dage til intensiv teoretisk undervisning i betonteknologi. Derfor har Teknologisk Institut udbudt kurset som et onlineforløb over otte uger med tre undervisningstimer om ugen. Det giver mulighed for refleksion mellem undervisningsgangene, men med mindre mulighed for drøftelser undervejs. Men måske er det også godt, da netop udvikling af nye betonrecepter er en konkurrenceparameter i branchen.

Betonelementproducenterne er interesserede i, at kunderne efterspørger CO2-reducerede produkter, da fabrikkerne kan tilpasse meget internt. Enkelte justeringer kan gøre en forskel, og fremtidige ændringer kan endda påvirke hele produktionscyklussen.

Det første hold nørder er nu udklækket og kan med stolthed vise deres certificering som bevis på, at de lever op til kravene i anneks U i DS 206. Tillykke!