Marco er ung i betonelementbranchen

Jeg var i gang med at afslutte landbrugsuddannelsen, men efter den sidste praktikplads fik jeg lyst til prøve noget andet. Og så var det, at min fars ven Claus Jørgensen her i Spæncom fortalte om en ledig stilling som specialarbejder i produktionen. Jeg søgte stillingen mandag, var til samtale tirsdag og startede onsdag. Min plan var egentlig bare at være i betonbranchen nogle måneder og prøve det af, inden jeg skulle tilbage og være landmand. Jeg var 20 år gammel og færdiguddannet, så det skulle jo kun være et midlertidigt afbræk. Men der gik ikke mange måneder, før jeg blev tilbudt at komme på betonmageruddannelsen. Det lød spændende, og så var det jo en ros at få det tilbudt efter så kort tid i jobbet. Det betød jo, at man gjorde det godt. Så jeg sagde ja.

Kort efter jeg blev færdiguddannet som betonmager var der valg til arbejdsmiljørepræsentant her i Spæncom. Det lød også spændende. Jeg blev valgt ind og kom på kurser i arbejdsmiljø. Året efter og med en masse erfaring som arbejdsmiljørepræsentant i bagagen blev jeg tilbudt at blive teamleder i produktionen.

Da jeg havde været teamleder i to år, fik Claus Jørgensen, der ansatte mig oprindeligt, tilbudt stillingen som fabrikschef. Så var hans stilling som produktionsleder jo pludselig ledig, og efter lidt overvejelser og en snak med konen derhjemme blev jeg enig med mig selv om, at den stilling skulle jeg prøve at søge. På det tidspunkt havde jeg nogle års erfaring i branchen og med ledelse, jeg var uddannet betonmager og havde erfaring som arbejdsmiljørepræsentant. Og jeg kendte jo også kollegerne, fordi vi gik sammen hver dag. Det korte af det lange blev, at jeg endte med at få stillingen tilbage i oktober måned 2023.

Jeg havde ikke drømt om at blive leder, men i dag er jeg virkelig glad for det og kunne nok ikke undvære det. Som produktionsleder har jeg ansvaret for 35 medarbejdere og to teamledere, så ledelse og administration fylder en del. Mine teamledere i produktionen er rigtig gode til at tage beslutninger, men hvis de er det mindste i tvivl, ringer de altid til mig. Det er jo mig, der har ansvaret i sidste ende. Det er et skulderklap eller andet sted at have ansvaret for så mange folk. Jeg er superglad for mit arbejde, men jeg må indrømme, at jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at det skulle gå sådan, da jeg startede i betonbranchen. Jeg troede jo, at jeg skulle være landmand…

På en typisk arbejdsdag møder jeg klokken 6. Det første, jeg gør, er at gå en tur rundt i hallen for at sige godmorgen og se, om alt er, som det skal være. Så går jeg op på kontoret, læser mails og ser på, hvad jeg skal i løbet af dagen. Kl. 6.45 har vi morgenmøde for alle folkene, hvor vi gennemgår, hvad vi skal producere i løbet af dagen og taler sikkerheden igennem. Sikkerhed er altid det, vi vægter højest på morgenmødet. Ellers består min dagligdag af møder, og jeg laver KPI’er for produktionen. - Om vi ligger det rigtige sted, og hvordan vi skal arbejde for at opnå en bedre KPI, derudover prøver jeg at være så meget tilstede i produktionen som muligt. Jeg har også en del dialog med vores tegnestue, hvor jeg er den, de ofte ringer til hvis de er i tvivl om det kan lade sig gøre at producere elementerne på den måde, de gerne vil. På den måde er jeg bindeleddet mellem produktionen og tegnestuen.

Det er vigtigt, at vi får de rigtige folk, men vi skal også kunne holde på dem. Det er udfordring, at der er stor udskiftning i produktionen. Det er som om, de gode folk er for gode til at være her. Det er klart via uddannelse, at vi kan fastholde de dygtige, for når man får tilbudt en uddannelse, vokser man med opgaven. Det gjorde jeg jo selv. Det motiverede mig virkelig meget at komme på betonmageruddannelsen. Det giver bedre indblik i, hvad det vil sige at arbejde med beton og bedre forståelse for, hvorfor man gør, som man gør og for udviklingsmulighederne i produktionen. Et sundt arbejdsmiljø, der gør, at man har lyst til at være her, er også vigtigt. Det handler meget om sikkerhed og hjælpemidler, for betonbranchen er ofte farligt arbejde, men det handler også om god ledelse og et godt fællesskab blandt kollegerne. Jeg synes også, at branchen kunne blive bedre til måske at tilbyde nogle personalegoder. Det hører man jo om andre steder. Det er jo ikke altid kun løn, der er vigtig, men også hvordan fabrikken er, og at man ser de byggerier, man er med til at skabe, i virkeligheden.

Hvis jeg skal nævne en udfordring ved branchen, så er det nok, at vejen fra drøm til virkelig kan være længe undervejs. For eksempel i forhold til udviklingen af noget mere klimavenlig beton. Vi skal selvfølgelig gennemtænke det hele, inden vi gør noget. Men det kan ligeså vel være en ingeniør, der siger, ”nej det kan man ikke”, som det kan være os i produktionen, som siger, ”det der kan vi ikke udforme herude”. Der er mange processer, før noget lykkes. Sikkerhed kan også føles som en udfordring, men vi skal jo have alle folk hele hjem, og selvom vi har løftegrej, kan der opstå farlige situationer i hverdagen, når man arbejder med tunge elementer.

En anden udfordring er, at betonbranchen ikke er synlig for de unge. Jeg selv havnede her jo kun på grund af min fars ven. Det jo rigtigt godt, at mange af de ældre medarbejdere bliver i branchen, men vi skal også have unge folk ind, som har mange år på arbejdsmarkedet foran sig. Jeg tror, at man skal fange de unge helt ude i folkeskolen og opsøge dem der. Alle kender til tømrerfaget og murerfaget og til gymnasiet, men der er ikke så mange, der kender til produktionen af beton. Måske kunne der laves en kampagne, som skaber synlighed om branchen i folkeskolerne? Sådan i de sidste klasser i folkeskolen, så de kommer ud på fabrikkerne og ser produktionen eller kommer i praktik.

Man føler virkelig, man er en del af noget stort, når man ser mange meter betonelementer stablet ovenpå hinanden eller ser byggerierne i virkeligheden. På den måde er betonbranchen en fantastisk branche. Jeg har selv været ude at se nogle af de bygninger, vi har produceret betonelementer til, og jeg kunne godt tænke mig, at vi arrangerede flere ture, hvor vi ser, hvad vi har bidraget til. Det giver en kæmpe stolthed og forståelse for, hvorfor vi laver, det vi laver. Det er også spændende at være en del af udviklingen inden for den grønne omstilling. Betonbranchen er langt fra i mål, men der sker virkelig noget, og der kommer til at ske meget mere i fremtiden. Det er spændende at være del af den udvikling.