Med det nye byggeri er SIMAC, der før lå flere steder i byen, komprimeret under ét tag og bragt til sit rette element ved havnen i Svendborg. Arkitekterne bag, C.F. Møller og EFFEKT Arkitekter, har udformet byggeriet, så det understøtter synergien i det maritime område og i sin arkitektoniske udformning åbner op mod havn og by og interagerer med Svendborgs befolkning.

”Konceptet har været at fuldende det levende kantmiljø ud mod havnen. Det har vi gjort ved at konstruere et transparent byggeri i rå betonelementer, der danner en grid-struktur ud mod havnen og billedligt imiterer de maritime master både lodret og vandret på de gamle skibe,” fortæller Mads Mandrup Hansen, arkitekt og partner i C.F. Møller.

I kombination med betonens stoflige karakter skabes et slægtskab mellem SIMAC og områdets tilbageværende tavse industribygninger. Projektet bygger således på en læsning af fortidens spor, der bruges på en ny måde til at genfortælle historien om de store, fascinerende industrielle bygninger, kraner og jernbanespor.

Samme grid udefra og indefra

De præfabrikerede betonelementer – ”maritime master” – anvendes i et konstruktivt princip, hvor søjler og bjælker udgør et grid med spænd på syv meter. På den måde udnyttes elementernes bæreevne optimalt samtidig med, at materialeforbruget reduceres. Facadesystemet består herudover af glas og aluminium og udgør tilsammen en åbenhed, som bringer byen tættere på uddannelsesinstitutionen.

Ifølge Sinus Lynge, arkitekt og partner i EFFEKT Arkitekter, var det allerede i konkurrencefasen tanken, at skolen skulle koble sig rumligt til havnen og byen, industriområdet og det nye boligområde.

”Det er i høj grad lykkedes ved, at man ser den samme rå, minimalistiske eksponerede søjle-bjælke-konstruktion udefra som indefra. Rummet flyder så at sige lige igennem bygningens konstruktion, så det interessante i forhold til betonelementerne er, at konstruktionen i SIMAC er arkitekturen.”

Transparens og fleksibilitet

Byggeriet opfører sig som et trappeforløb, som brugerne bevæger sig op igennem via en central atriumtrappe med kig til de transparente rum undervejs for at ende på tagterrassen øverst med udsigt over by og havn.

Som konsekvens af åbenheden mellem uddannelsesinstitutionens mange funktioner, hvor undervisning, værksteder og forskning bringes sammen, har nøgleordene, udover transparens, også været fleksibilitet. Store støjfrekvenser fra blandt andet værksteder har fordret stort fokus på lyd, hvorfor etagerne er adskilt af lydisolerende dæk, og der er indsat særligt lyddæmpende glasvægge ud mod atriet. Alt sammen for at sikre et godt indeklima samtidig med, at betonelementerne indtager en hovedrolle, der iscenesætter det transparente, multifunktionelle univers, der udspiller sig i huset.

“Ambitionen har været at skabe et vartegn, hvor byggeriet om dagen opleves transparent og inviterende, og hvor bygningens struktur i mørke skaber iscenesættelse som en stor japansk glødelampe sat på havnens kant,” siger Mads Mandrup Hansen.

Læs mere om de nominerede til Betonelement Prisen 2023 her.