23.01.23 Nyheder

HVORDAN KAN DU REDUCERE RISIKOEN FOR PLASTISKE SVINDREVNER?

Denne artikel er skrevet af

Aalborg Portland

Svind i beton er et velkendt fænomen, som forekommer i større eller mindre grad i alle betonkonstruktioner. Det totale svind, som en beton kan opnå, er et resultat af flere forskellige svindmekanismer, og disse kaldes: Termisk svind, karbonatiseringssvind, kemisk svind, autogent svind, udtørringssvind og plastisk svind.

Udskiftning af den traditionelle CEM I cement med en mere klimavenlig CEM II cement. Sådanne et skifte kunne f.eks. være fra Aalborg Portlands RAPID cement til FUTURECEM.

Foto: Aalborg Portland

I denne notits fokuseres der specifikt på plastisk svind, fordi denne svindtype kræver et særligt fokus, når man ønsker at udskifte en traditionel CEM I cement med en mere klimavenlig CEM II cement. Sådanne et skifte kunne f.eks. være fra Aalborg Portlands RAPID cement til FUTURECEM.

Plastisk svind opstår som et resultat af vandfordampning fra en ubeskyttet nystøbt betonoverflade, og derfor er denne svindtype særlig kritisk for betoner med relativ store frie overflader såsom betongulve

Svind i beton kan forekommer i større eller mindre grad i alle betonkonstruktioner og afhænger af flere parametre. Cementen FUTURECEM er en af de mere klimavenlige cementtyper.

Foto: Aalborg Portland

Ordet ”plastisk” refererer til, at betonen stadig er bearbejdelig, når denne svindtype foregår, og derfor kan plastisk svind per definition ikke forekomme i en ubeskyttet beton, efter den er bundet af og begyndt at udvikle styrke.

I hvor stor grad plastisk svind forekommer afhænger af flere parametre, hvoraf cementtypen udgør én af disse. Dette skyldes, at afbindingstiden og finstofsindholdet er varierende mellem forskellige cementtyper. Hvis cementens og dermed også betonens afbindingstid forlænges, kan det plastiske svind vokse over længere tid, hvilket øger risikoen for revnedannelse forårsaget af plastisk svind. Samtidig øges de akkumulerende trækspændinger i en udtørrende beton, når finstofsindholdet hæves, og derfor stiger risikoen for revnedannelse ved øget finstofsindhold.

Hvilke andre faktorer som påvirker risikoen for om en nystøbt beton opnår plastiske svindrevner, og hvilke støbeforhold som har indvirkning på vandfordampningshastigheden fra en ubeskyttet betonoverflade kan ses i tabel 1 og 2.

Foto: Aalborg Portland

Fra Tabel 2 fremgår det, at en lavere lufttemperatur hæver vandfordampningshastigheden, hvilket umiddelbart kan virke kontraintuitivt. Et hverdagseksempel som kan påvise dette, kan let findes på terrassen om sommeren, hvor der kan observeres kondenseret vand på siden af et iskoldt glas vand. I dette eksempel er luften markant varmere end vandet/glasset, hvilket spontant fremprovokerer kondenseret vand på siden af vandglasset. Højere lufttemperaturer øger altså ikke vandfordampningen, men i stedet påvirkes den negativt, således vand kondenserer fra luften.

For at minimere risikoen for plastisk svind i nystøbte betoner, kan man anvende et eller flere forskellige tiltag, som reducerer vandfordampningen. Ved at støbe meget tidligt om morgenen skærmes betonen mod direkte sollys, samtidig med at vinden ofte er mere rolig og luftfugtigheden relativ høj. For at bibeholde en høj luftfugtighed i hele betonens plastiske levetid, kan man kontinuerligt sprøjte vandstøv hen over betonen. Hvis det derimod ønskes helt at forhindre vandfordampningen fra den friske betonoverflade, kan denne forsegles fx enten med en plastikdug eller voksbaseret curing.

Er du interesseret i at beregne hvor hurtigt vandet fordamper den dag du skal støbe, så du kan undgå plastiske svindrevner? Så prøv Aalborg Portlands fordampningsberegner, som kun kræver, at du oplyser støbelokation og tidspunkt. . Prøv fordampningsberegner her.

Skrevet af:

Aalborg Portland

Relateret indhold